redningsveste

redningsveste

Skal man have redningsvest på?

Ifølge loven skal alle fritidsfartøjer deriblandt hurtigt gående joller og speedbåde have redningsveste eller svømmeveste med til alle der er om bord på båden. Det vil sige at man faktisk ikke behøver at have dem på men man skal blot have dem med, jeg vil dog anbefale at man altid har redningsveste på under sejlads også selvom man kan svømme. Det er ikke nok bare at have nogle gamle tilfælde redningsveste med når man sejler, de skal nemlig ifølge loven være typegodkendt med enten ratmærke eller CE-mærket.

Hvad er forskellen på redningsveste og svømmeveste?

De fleste vil umiddelbart godt kunne tage fejl af udseendet på en svømmevest og en redningsvest. Den største forskel er dog at der ingen krave er rundt om nakken på en svømmevest. Den bruges normalt af folk der sejler i kajak eller kano for at få en bedre bevægelsesfrihed. En svømmevest yder ikke en ret god sikkerhed og man skal derfor være en god svømmer og sejle i beskyttet farvand for at den kan anvendes. Hvis uheldet er ude og man falder overbord og samtidig slår hovedet så man bliver bevidstløs vil svømmevesten ikke holde dit hoved over vandet, du vil derfor højst sandsynligt drukne. En redningsvest derimod har en stor krave rundt om nakken og sikre dermed en god rygliggende position og man behøver hverken at træde vande eller være ved bevidsthed.

Jeg har valgt kun at fokusere på redningsveste da jeg mener det er det mest sikre. Derfor vil jeg ikke gå i detaljer med svømmeveste.

 

Hvordan ved man om ens redningsveste er typegodkendte?

De fleste redningsveste købt i en sejlerbutik eller på internettet er i dag typegodkendte. Det er heldigvis en sjældenhed at man finder ikke godkendte veste. Måden man tjekker sine veste på er at lede efter et lille mærke, det sidder normalt oppe i nakken på vesten, hvis redningsvesten er godkendt står der fx CE eller der kan stå et nummer fx EN 396. Der står normalt også et tal fx 50 N eller 150 N det er betegnelsen for hvor meget opdrift der er i redningsvestene. Det er dog muligt at mærket er slidt af og kan man ikke finde det vil det under alle omstændigheder være en god ide at udskifte dem for en sikkerhedsskyld, samt hvis man skulle havne i en kontrol da man dermed ikke kan bevise at de er godkendte og man risikere en bøde.

 

Faste veste vs. oppustelige redningsveste

"fastveste og oppustelige redningsveste"

 

 

 

 

 

 

 

 

Faste redningsveste er dem man normalt kender og forbinder med redningsveste. De er store og på mange måder klodsede nogle finder dem ubehagelige at have på. De faste redningsveste er dog forholdsvis billigere at købe og de behøver ikke ret meget vedligeholdelse, de levere samtidig en rigtig god sikkerhed. For de flestes vedkommende vil de sagtens kunne leve med denne type vest.

De oppustelige redningsveste er normalt dem man forbinder med lidt mere professional sejlads. De bliver tit brugt af personer der opholder sig meget på vandet og har derfor fået et godt ry. Rent sikkerhedsmæssigt er der ingen forskel på de faste og de oppustelige redningsveste. Begge t typer sørger for rigtig god sikkerhed. Fordelen ved en oppustelig redningsvest er at den er langt mere komfortabel og behagelig at have på, alene det gør at man kan have den på altid uden faktisk at lægge mærke til at man har den på. Det er altid en fordel at have sin redningsvest på under sejlads. Ulemperne ved denne type redningsveste er at de kræver en del mere vedligeholdelse. Hvis du vil vide mere om hvordan man vedligeholder vestene kan du se her. Link – vedligeholdelse af oppustelige redningsveste.

Redningsveste til børn

Har man børn i båden er det meget vigtigt at købe redningsveste specielt designet til børn. Man kan ikke blot give børnene en af de store redningsveste på også håbe på at den bare passer nogenlunde. Det er særligt vigtigt med børn fordi de normalt ikke er særligt dygtige svømmere. jeg har derfor lavet en større uddybning her –Redningsveste til børn

 

Hvilke redningsveste skal jeg købe?

Nu har du fået en god gennemgang af hvad en redningsvest er og hvordan den virker. Redningsveste redder liv hver dag og yder en fantastisk sikkerhed for dig og din familie og venner, det er derfor ikke et sted man skal spare.  Du skal nu blot tage stilling til om du skal købe de faste veste eller de oppustelig redningsveste.

Jeg har her lavet en oversigt over gode redningsveste. Alle redningsveste herunder er typegodkendte og yder stor sikkerhed.

Du skal dog huske at tage stilling til hvor mange kg personerne der skal bruge vestene vejer, da det er ekstremt vigtigt at have redningsveste med den rette mængde opdrift. Det er også vigtigt at vælge sine redningsveste i skrappe farver som rød, orange og gul. De er nemlig lettere at få øje på hvis uheldet skulle være ude og der skulle opstå en eftersøgningssituation.